fbpx

Juniorerne

Som juniorspejder er du meget større end ”de små”, men lidt mindre end ”de store”. Som junior har man allerede lært en del, men der er stadig meget at lære, inden man bliver storspejder, hvor man skal kunne klare det meste selv.

Hos juniorerne tager vi på en del ture og lejre, for det er det sjoveste. Vi er, lige som mikroerne og minierne opdelt i patruljer. Men hos juniorerne laver vi meget mere selv i patruljen, og nogle gange planlægger vi også selv vores aktiviteter og nogle møder. Det er sjovt, men også svært.

Vi laver meget forskelligt, vi bruger GPS til orientering, vi klatrer i træer, vi bygger store projekter i rafter, vi lærer 1. hjælp, og meget, meget mere. Vi er også gode til at lave mad på bål, og nogle gange prøver vi at lave noget på trangia.

Vores patruljer hedder Atreju, Falkor og Artax efter Den Uendelige Historie, der handler om drengen Atreju, hans hest Artax og lykkedragen Falkor.

For at kunne klare os på lejr, lærer vi, som juniorer at bruge en økse. Den er et godt redskab, når der skal laves brænde til bålet. Og det der med bål, det kan vi bare, også uden ledernes hjælp. Når vi tager på sommerlejr, er det selvfølgelig i telt. Det kan være meget forskelligt hvad vi laver, nogle gange bygger vi en hel lejr med køkkenbord, brændeskjul osv. andre gange er vi mere på hejk, dvs. gåtur ude af lejren for at opleve og sove i bivuak.

Vi deltager også i gruppeaktiviteter, det kan være at lave marmelade til julemarkedet, at sælge lodsedler eller hjælpe med at sælge juletræer.

Vi holder møde hver mandag kl. 17.30 til 19.30.

Vil du vide mere kan du kontakte vores juniorledere.

Program

DatoAktivitetBemærkninger
Oktober
02/10/2023Pionering
09/10/2023Pionering
16/10/2023Ferie
23/10/2023Verdensmål, Sundhed og trivsel
30/10/2023Halloween løb
November
06/11/2023Orientering
10-11/11/202324. SilkeborgKun for 2. års Juniore
13/11/2023Verdensmål, Sundhed og trivsel
20/11/2023Mad med kastanjer
27/11/2023Stjernemøde
December
1-3/12/2023Juniortur til Skovhuset
4/12/2023Intet møde
11/12/2023JuleLøb i Centrum
18/12-2023JuleafslutningMødet starter kl 17 og slutter kl 19
25/12/2023FERIE
Januar
01/01/2024FERIE
08/01/2024Suppemøde