Sommerferien er slut og spejdermøderne begynder igen. Vi glæder os til et nyt spejderår med masser af oplevelser, spejderture og gode oplevelser.
Nogen er rykket op til en ny afdeling, andre bliver de ældste i deres afdeling, men uanset om man er ny eller dem som er de ældste, håber vi at der skabes nye venskaber og er overskud til at lære nye spejderfærdigheder.
Lederne glæder sig til at tage imod alle og har planlagt de næste måneders møder med spændende og hyggelige aktiviteter. Under afdelinger og programmer kan I se hvad I skal have i jeres afdeling. Her vil I også kunne se når der kommer datoer for ture lidt længere frem i tiden.
Er du ny og vil gerne være spejder, kan du finde informationer på Bliv Spejder. Vær opmærksom på at der er venteliste hos Minierne (8-10 år). Man kan springe venteliste over hvis ens mor eller far bliver leder.